23948sdkhjf

Matas overtager seks butikker

Matas er i gang med at overtage selvstændige Matas-butikker. Kæden har indgået aftale med seks associerede butikker.
Matas A/S overtager seks associerede butikker og forlænger samhandelsvilkårene i Matas kæden.

Matas A/S har i dag underskrevet aftaler om overtagelse af seks associerede butikker og har samtidig indgået aftale med 28 ud af 29 af de tilbageværende selvstændige butiksindehavere om at forlænge de tidsbegrænsede samhandelsvilkår i Matas kædens vedtægter fra 31. oktober 2017 til 31. oktober 2025 med visse ændringer som anført i principaftalen af 13. juni 2013.

- Vi er særdeles glade for, at det er lykkedes at nå til enighed om overtagelsen af disse seks butikker, som vil bidrage til Matas' fortsatte vækst og værdiskabelse, og at vi samtidig kan forlænge samhandelsvilkårene indtil 2025, hvilket giver hovedparten af de tilbageværende selvstændige butiksindehavere en længere planlægningshorisont, siger Terje List, der er administrerende direktør hos Matas, i en fondsbørsmeddelelse.

Det samlede beløb for overtagelse af de seks butikker udgør ca. 77 mio. kr. med forbehold for evt. justeringer i forbindelse med den endelige opgørelse af balancerne på overtagelsestidspunktet. De seks butikker vil blive konsolideret pr. 1. november 2013 og har en samlet årlig omsætning i størrelsesordenen 80 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172